Tørrede æbleringe og bananer med kanel

 

Tørrede æbleringe og bananer med kanel

Tørrede æbleringe og bananer med kanel er ikke det, de fleste forbinder med slik, men når frugten tørres kommer smagen af selve frugten mere frem og fordi vandet i frugten er fjernet smager den nu meget sødere.

Sådan laver du Tørrede æbleringe og bananer med kanel

Skær en stak bananer ud i ca. lige store skiver. Fordel på dehydrator plade eller på bagepapir til almindelig ovn. Pensel skivernes overflade med citronsaft og drys Kanel på. Læs videre “Tørrede æbleringe og bananer med kanel”

Sådan fjerner du den bitre smag i valnødder.

Dehydrerede valnødderJeg har altid hadet valnødder, jeg synes de smagte forfærdeligt bittert.

I dag er jeg KÆMPE fan. Jeg elsker valnødder, ja man kan vel nærmest sige, at jeg er blevet afhængig. Jeg spiser gerne en håndfuld om dagen.

Valnødder er en af de sundeste nødder der findes, de har et højt indhold af Omega-3 fedtsyrer og indeholder blandt andet også både E-vitamin, B-vitamin, Kalium, Magnesium, Calcium og Zink.

Jeg kan derfor kun anbefale at du spiser lidt valnødder, hver dag.

Men er du lige som mig ikke vild med den bitre smag, så se med her

Sådan fjerner du den bitre smag

Læs videre “Sådan fjerner du den bitre smag i valnødder.”

Sprøde grønkålschips.

grønkålschips

Når du får lyst til Chips, så vil jeg anbefale at du prøver mine sprøde grønkålschips.

Jeg elsker at snacke i dem og de er super lette at lave.

Opskrift på Grønkålschips

Du tager 2 meget store håndfulde grønkål som vaskes og de groveste ribber fjernes.

Bland herefter en marinade af :

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk shoyu (eller alm. Soya)
  • 2 spsk B-gærflager

Det hele blandes i en stor skål og marinaden masseres ind i grønkålen, så den bliver godt fordelt og grønkålen bliver blød (dette gøres lettest med fingrene).
Grønkålen lægges herefter ud på dehydrator plader i et lag og de dehydreres ved ca. 42 grader i ca 3 timer, eller indtil de er dejligt sprøde.

Kan også laves i varmluftsovn v. 100 grader i ca 15 min.

Hvad er B-gærflager ?
Det er små hvide/gullige flager af inaktivt gær.
Det bruges meget i veganske retter, da det smager af ost.
Gærflagerne har navnet B-gærflager fordi de indeholder B-vitaminer, men mængden heraf er meget lille, under 15 % ADT ( Anbefalet Daglig Dosis )
Da gæren er inaktiv kan den ikke bruges som hævemiddel.
Købes i Matas eller helsekost forretninger

Dehydrerede hørfrø pandekager med valnød og banan

Dehydrerede hørfrø pandekager med valnød og bananDehydrerede hørfrø pandekager med valnød og banan, her med min sunde chokolade creme og blåbær.

Til dem som ikke kender en dehydrator, så er det en slags tørre ovn. Dehydratoren bruges rigtig meget i rawfood-køkkenet. Den fjerner vandet, intensiverer smagen og bevarer vitaminer og mineraler, mm. i maden.

En dehydrator kan bla. lave knækbrød, småkager, frugtruller, tørrede bananer, tørrede æbleringe og mange andre lækkerier.

Til hørfrø pandekagerne skal du bruge

Ca. 10 stk.

  • 100 gr hørfrø, kværnet til mel
  • 30 gr. Hørfrø
  • 15 gr . Kokosmel
  • 10 gr smeltet Kakaosmør
  • 2 spsk honning
  • 75 ml vand
  • 1 lille banan
  • 30 gr. Valnødder, hakket groft

Det hele ældes sammen i en skål, til en ensartet masse og formes til små pandekager. Placeres på dehydrator plade og dehydreres ved 70 gr. 1/2 time og derefter ved 42 gr. 1/2 time.

Pandekagerne skal stadig være bløde indeni når de spises.

Semidried tomater

Semidried tomaterSemidried tomater smager fantastisk i salat, som pynt på madder, i tomatsovsen mm.

Semidried tomaterOpskriften på Semidried tomater kommer her :

Alle de Cherry tomater du har lyst til.  Skær tomaterne i halve eller i skiver alt efter hvor store tomaterne er. Fordel tomatskiverne på dehydrator plader og drys dem med Himalaya salt og krydderier .
Her er den ene med basilikum, den anden med timian.
Dehydrer tomaterne i ca. 15 timer ved 42 grader. Tjek ind imellem, tørretiden afhænger af tomaternes størrelse og hvor dehydrerede du bedst kan lide dem.  Læs videre “Semidried tomater”

Dehydrerede bananer med Raw Cacao og lakrids granulat.

Dehydrerede bananer med Raw Cacao og lakrids granulat.Jeg elsker når jeg kan glæde mine børn med sund slik.

Det er meget sjældent at mine børn, får slik herhjemme. Jeg vil ikke have at de får raffineret sukker, farvestoffer og alt det andet skrammel som man putter i almindeligt slik, nu til dags. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor vi skal fylde vores børn med ting der ikke gør noget godt for kroppen.

Opskriften på Dehydrerede bananer med Raw Cacao og lakrids granulat kommer her:

Skær en stak bananer ud i ca lige store skiver. Fordel på dehydrator plade eller på bagepapir til alm ovn. Pensel skivernes overflade med citronsaft og drys Raw cacaopulver og lakrids granulat på.

Læs videre “Dehydrerede bananer med Raw Cacao og lakrids granulat.”