Hviid´s julesalat

Glædelig jul allesammenHviid´s julesalat

Jeg er i år så heldig, at jeg ikke skal lave andet end salaten til juleaften.

Jeg er ikke så vild med rødkål, mennnn det hører jo julen til, så det skal selvfølgelig i min julesalat.

Opskrift på Hviid´s julesalat kommer her

Du skal bruge :

  • 1/4 af et rødkålshoved
  • 1 stort bundt lilla grønkål
  • 2 æbler
  • 2 appelsiner
  • 10 tørrede dadler
  • 2 store håndfulde valnødder *
  • Olivenolie, en god stor sjat
  • lidt lys balsamico
  • Agavesirup eller honning
  • Salt og peber

Rødkål rives fint på et mandolinjern. De groveste ribber i grønkålen fjernes og bladene skæres fint i meget små stykker. Kernehuset fjernes i æblerne og appelsinerne fileteres. Herefter skæres æbler, appelsinfileter og dadler i små tern og valnødderne hakkes groft. Det hele blandes godt i en stor skål og der blandes en marinade af olivenolie og balsamico som du smager til med salt, peber og agave sirup eller honning.

* Jeg bryder mig ikke om bitre valnødder og hvis du har det lige sådan, så kan du se her hvordan du fjerner den bitre smag.

 

Semidried tomater

Semidried tomaterSemidried tomater smager fantastisk i salat, som pynt på madder, i tomatsovsen mm.

Semidried tomaterOpskriften på Semidried tomater kommer her :

Alle de Cherry tomater du har lyst til.  Skær tomaterne i halve eller i skiver alt efter hvor store tomaterne er. Fordel tomatskiverne på dehydrator plader og drys dem med Himalaya salt og krydderier .
Her er den ene med basilikum, den anden med timian.
Dehydrer tomaterne i ca. 15 timer ved 42 grader. Tjek ind imellem, tørretiden afhænger af tomaternes størrelse og hvor dehydrerede du bedst kan lide dem.  Læs videre “Semidried tomater”

Grønkåls salat

Grønkåls salat

Jeg elsker grønkål, det er den bedste form for salat jeg kan få.

Denne Grønkåls salat har både et touch af det sure og det søde, den er meget enkel og let at lave og så smager den fantastisk.

Opskriften på Grønkåls salat kommer her :

Du skal bruge :

  • 1 bundt hakket grønkål
  • 1 fint hakket æble
  • 5 hakkede tørrede dadler
  • Olivenolie, en god stor sjat
  • lidt lys balsamico
  • Agavesirup eller honning
  • Salt og peber

Grønkål, æble, dadler,olivenolie og balsamico blandes i en skål hvorefter du smager til med salt, peber og lidt agave sirup eller honning.