Tilmeld dig mit nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen.

Tilmeld nyhedsbrev

Her kommer lige en opdatering fra mig.

Jeg har været meget stille, de sidste par måneder. Jeg har brugt tiden på at videreudvikle min blog og min hjemmeside.

De er nu slået sammen på mit domæne www.kostkropogbalance.dk og jeg  har fået tilføjet et nyhedsbrev. Du kan derfor nu få direkte besked i din inbox, hver gang jeg lægger nye opskrifter eller andet på bloggen. Læs videre “Tilmeld dig mit nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen.”

Du bliver IKKE hvad du spiser.

Du bliver IKKE hvad du spiser.

DU BLIVER HVAD DU OPTAGER.

Også alt det kroppen optager som ikke kommer igennem munden.
Det gælder diverse cremer, parfumer, makeup hårfarve mm. Så hvis du vil have en sund krop, så skal du også kigge på alt det, du tilfører kroppen gennem huden, samt det du indånder, for hvis vi får en masse skidt ind, så kommer kroppen på overarbejde.
Det gælder derfor om ikke at tilføre kroppen alt for meget skrammel.

Men samtidig er det også sådan, at det ikke er sikkert, at du får bonus for alt det gode du tilfører kroppen.

Det er nemlig ikke sikkert, at din krop kan optage alt det gode du spiser.
Så selv om du propper dig med alt fra spinat, grønkål, blåbær mm til alskens forskellige superfoods som Raw Cacao, gojibær, matcha og hvad man ellers kan hive ned fra hylderne i helsekosten, samt diverse forskellige kosttilskud så er det ikke sikkert at du får valuta for pengene, for hvis din tarm ikke fungerer optimalt, så risikerer du at det hele bare går lige igennem, og havner i toilettet.

Og nu vi er ved snakken om toilettet, så er der desværre rigtig mange der ikke kommer nok derud, for andet end at tisse. Hvis din tarm fungere optimalt, så er det faktisk normalt at komme derud minimum 1 gang dagligt og gerne flere gange.

Så lider du af træg tarm, forstoppelse eller andre fordøjelses problemer så vil jeg anbefale at du tager fat dér først, inden du køber dig fattig i diverse kosttilskud mm. som du ikke får gavn af.

Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an selv, så hjælper jeg gerne.
Skriv til mig på mail heidi@kostkropogbalance.dk så vi kan aftale tid til en konsultation.

Selve konsultationerne vil finde sted på Solagervej 2, 4690 Haslev.

Du vil få lavet en kropsanalyse, hvor du blandt andet får målt fedtprocent, muskelmasse, knoglemasse, BMI og fitness alder og jeg vil så rådgive dig i, hvordan vi sammen kan arbejde på, at bringe din krop, tilbage i balance.

Ny blog : Bliv sund indefra

Mit navn er Heidi Hviid.

Jeg har besluttet mig for, at kaste mig ud i, at skrive en blog. Jeg er stadig ved at lære alt det tekniske, så jeg håber du vil bære over med mig.

Min blog vil komme til at handle om, hvad sundhed er for mig. Jeg vil også dele mine opskrifter her på siden. Opskrifterne vil altid være uden almindeligt sukker og bruger jeg almindeligt mel, vil det altid være fuldkornsmel. Derudover vil du se en del opskrifter på dehydreret mad, da jeg elsker at eksperimentere med min dehydrator.

Og nu lidt om mig, så du ved hvem jeg er.

Læs videre “Ny blog : Bliv sund indefra”