Rødbede boller

Rødbede boller

Prøv mine lækre Rødbede boller, der er lavet med 100 % fuldkornsmel.

Jeg er vild med at bage boller, hvor jeg ikke skal have fingrene i dejen. Mine rødbede boller sættes derfor på bagepladen med to skeer, det er super nemt.

Da bollerne er lavet af 100 % fuldkorn bliver de mere bastante end almindelige hvide boller, men mætter derfor også meget mere.

Har du dem liggende for længe, bliver de tørre, men de er super gode at fryse ned. Du kan så med fordel tage en bolle op om morgenen, så er den tøet og helt frisk, når den skal spises til frokost.

Opskrift på Rødbede boller

18 – 20 stk.

Du skal bruge :

  • 300 g rødbede
  • saften fra 1 øko citron
  • 100 g. havregryn
  • 5 g. gær
  • 1/2 l. lunken vand
  • 3/4 tsk salt
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 600 g. Hvid hvedemel

Skræl rødbederne og riv dem fint.

Bland vand, salt, olivenolie og honning. Rør gæren ud heri.

Tilsæt nu citronsaft, rødbede, havregryn og kerner og bland det hele godt sammen. Melet tilsættes  herefter lidt ad gangen. Rør det hele sammen  til en klistret men rimelig fast messe. Dæk skålen med et viskestykke og sæt den i køleskabet natten over.

Næste morgen sættes bollerne på en bageplade med bagepapir med to skeer. Bollerne skal nu hæve i ca. 1 time. Herefter pensles bollerne med vand og drysses med solsikkekerner.

Bag bollerne i en 225 ℃ varm ovn i ca 20 min.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *