Tørrede æbleringe og bananer med kanel

 

Tørrede æbleringe og bananer med kanel

Tørrede æbleringe og bananer med kanel er ikke det, de fleste forbinder med slik, men når frugten tørres kommer smagen af selve frugten mere frem og fordi vandet i frugten er fjernet smager den nu meget sødere.

Sådan laver du Tørrede æbleringe og bananer med kanel

Skær en stak bananer ud i ca. lige store skiver. Fordel på dehydrator plade eller på bagepapir til almindelig ovn. Pensel skivernes overflade med citronsaft og drys Kanel på.

Æblerne skæres i tynde skiver og herefter fjernes kernehuset i midten evt. med en lille udstikker. Har du en kernehusudstikker kan du fjerne kernehuset, inden du skære æblet i skiver. Fordel skiverne på dehydrator plade eller på bagepapir til almindelig ovn og drys æblerne med Kanel.

Jeg har en dehydrator som jeg tørre frugten i, men en almindelig ovn kan også bruges. I dehydrator tager det 4-5 timer at tørre æbleringene og ca. 8 timer at tørre bananerne v. ca. 50 ℃. Tørre tiden afhænger af hvor tykke skiverne er og hvor tørre man ønsker dem.

Bruger du almindelig ovn, skal du bruge varmluft med den laveste temperatur du kan (50-60 ℃) så skal du bare huske at åbne ovndøren ind i mellem, så dampen slippes ud og det kan være nødvendigt at vende frugten undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *